Peter Lodahl (tenor) og James Baillieu (Piano)
Mogens Dahl Koncertsal, København S.
Peter Lodahl & James Baillieu
Flere informationer om Peter Lodahl (tenor) og James Baillieu (Piano)-billetter
Efter i fem år at have været musikchef for Copenhagen Phil har tenoren Peter Lodahl i dette forår genoptaget karrieren som opera- og koncertsanger. Ved denne liedaften har han allieret sig med den unge, fremtrædende pianist, James Baillieu, hvor hovedværket vil være Schumanns ”Dichterliebe”.
Denne cyklus på 16 sange, med tekst af Heinrich Heine, blev skrevet på kun 6 dage i maj 1840. Det var det måske lykkeligste og mest produktive år for Schumann. Bl.a. skrev han i løbet af dette år mere end halvdelen af alle sine lieder. ”Dichterliebe” udgør, sammen med Schuberts ”Winterreise” og ”Die Schöne Müllerin“ det absolutte kernerepertoire indenfor den romantiske lied.
Romancen er en anden udpræget romantisk genre, hvor den oprindeligt litterære udtryksform af folkevisekarakter i musikken i 1800-tallet blev til en lyrisk undergenre af den klaverledsagede strofiske sang. Den danske komponist Peter Heise blev en fremtrædende og nyskabende bidragyder til genren med sin efterhånden meget raffinerede melodik.
Franz Liszt var en uhyre produktiv og alsidig komponist, der også skrev en del sange, heriblandt de ”tre Sonetti del Petrarca” med tekster af den italienske digter.
Den klaverledsagede sang havde også en særlig plads hos Richard Strauss, og også i dette format demonstrerer komponisten sin udsøgte sans for både melodier og klangfarver
Program:
Robert Schumann (1810 – 1856):
Dichterliebe
Peter Heise (1830 – 1879):
En Ritornelsanger
Aften på Loggiaen
Skovensomhed
Richard Strauss (1864 – 1949):
Die Nacht
Du meines Herzens Krönelein
Franz Liszt (1811 – 1886):
3 Sonetti del Petrarca
Før hver koncert åbner cafeen kl. 19.00 hvor der kan købes forfriskninger og meget passende forudbestilles til pausen. Dørene til koncertsalen åbnes kl. 19.15.
Læs mere på Mogensdahl.dk
Arrangør: Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København S